street hypnose mesterlære

Hypnose Akademiet · Adam Aldridge

Street Hypnose Mesterlære

Lær street hypnose sammen med Adam Aldridge – i virkeligheden. Kom med ud blandt rigtige mennesker og oplev hele processen fra første kontakt til færdig session.

Street hypnose læres bedst tæt på virkeligheden

Du kan læse om street hypnose. Du kan se videoer. Og du kan øve teknikkerne hjemme. Men noget ændrer sig, når du står ude blandt rigtige mennesker.

Hvordan tager man kontakt? Hvem vælger man at spørge? Hvad lægger jeg mærke til i de første sekunder? Hvornår går jeg videre til næste suggestion – og hvornår gør jeg ikke?

Street Hypnose Mesterlære er din mulighed for at komme med mig ud og opleve processen tæt på.

Ikke et klassisk weekendkursus

Vi arbejder i et lille format, så du kan se, spørge, observere og få personlig feedback. Fokus er ikke på at sidde i et undervisningslokale hele dagen, men på at forstå, hvordan street hypnose faktisk fungerer i mødet med mennesker.

Kom med mig i felten

Du følger mig, når jeg laver street hypnose med frivillige deltagere. Du ser ikke kun de færdige øjeblikke, som normalt ender på sociale medier.

Du ser også kontakten, pre-talken, de første responser, mine beslutninger undervejs og det, jeg gør, når noget udvikler sig anderledes end forventet.

Når situationen er egnet, og der naturligvis er tydeligt samtykke fra deltageren, kan du også selv få mulighed for at træne relevante øvelser under min vejledning.

Det arbejder vi med

  • Kontakt og pre-talk
  • Pacing & leading
  • Observation af respons
  • Magnetiske fingre og hænder
  • Ideomotoriske responser
  • Katalepsi
  • Hvordan én respons bygges videre til den næste
  • Fejlfinding
  • Timing og kommunikation
  • Samtykke, sikkerhed og etik
  • Hvordan du bliver mere naturlig med deltagere
  • Hvordan du arbejder, når planen ændrer sig

Indholdet tilpasses dit niveau og de situationer, vi møder den pågældende dag.

Et bevidst lille format

Mesterlæren er ikke lavet som et stort hold.

Jeg vil hellere have 1–2 deltagere med ad gangen, så der er tid til spørgsmål, observation og personlig feedback.

Det betyder også, at ingen to dage nødvendigvis bliver helt ens. Street hypnose foregår med rigtige mennesker – og det er netop en del af læringen.

Hvem er det til?

Du behøver ikke være uddannet hypnotisør.

Mesterlæren kan være næste skridt efter Street Hypnose – Quick Start Guide, men den kan også være relevant for dig, der allerede arbejder med hypnose, mentalisme, magi eller underholdning.

Det vigtigste er, at du har lyst til at lære praktisk og arbejde respektfuldt med mennesker.

Vil du hellere starte online?

Du kan også booke en personlig 1:1 online-session med mig.

Her tager vi udgangspunkt i dit niveau og arbejder fx med din pre-talk, dine suggestioner, øvelserne fra Street Hypnose – Quick Start Guide eller de steder, hvor du føler dig usikker.

Det kan være en god mulighed, hvis du vil have personlig feedback, inden du begynder at træne med andre – eller inden du tager med på Mesterlære.

Vil du endnu længere?

Street Hypnose – Quick Start Guide

Start selv og lær fundamentet i dit eget tempo.

Street Hypnose Masterclass

Videoundervisning med demonstrationer, induktioner, progression, fejlfinding og min komplette tilgang til street hypnose.

Street Hypnose Uddannelse

Det fulde forløb for dig, der vil gå dybere og arbejde praktisk med street hypnose over længere tid.

Klar til at opleve Street Hypnose i virkeligheden?

Ansøg om Street Hypnose Mesterlære og kom med tæt på hele processen – fra den første kontakt til den færdige session.