Hypnose mod eksamensangst
Du kan godt kende stoffet, være forberedt og stadig opleve, at kroppen reagerer som om noget er galt, når eksamen nærmer sig.
Hypnose kan bruges til at arbejde med den automatiske reaktion, forventningen til eksamen og den måde, du forestiller dig situationen på.
Typiske oplevelser ved eksamensangst
- ✓ Tankemylder før eksamen
- ✓ Hjertebanken eller uro i kroppen
- ✓ Frygt for at gå blank
- ✓ Svårt ved at sove op til eksamen
- ✓ At kunne stoffet hjemme – men ikke til eksamen
Du kan godt kunne stoffet – og stadig reagere med frygt
Eksamensangst handler ikke nødvendigvis om, at du mangler viden eller ikke har forberedt dig.
For nogle opstår problemet, når selve eksamenssituationen bliver koblet sammen med pres, frygt for at fejle eller forventningen om, at noget går galt.
Kroppen kan reagere, før du når at tænke dig om
Du kan rationelt vide, at en eksamen ikke er farlig, men samtidig opleve, at kroppen reagerer med uro, spænding eller panik.
Det er netop den forskel mellem det, du ved, og det, du automatisk oplever, der gør eksamensangst interessant at arbejde med.
Hvordan viser eksamensangst sig?
Eksamensangst kan se meget forskellig ud. Nogle mærker den primært i kroppen, andre i tankerne, og nogle oplever begge dele.
Før eksamen
Bekymringer, søvnproblemer, gentagne forestillinger om at fejle eller stigende uro, jo tættere eksamen kommer.
Under eksamen
Hjertebanken, spænding, tør mund, rysten, svært ved at tænke klart eller frygt for at gå blank.
Efter eksamen
Grubleri over det, du skulle have sagt anderledes, eller frygt for, at næste eksamen bliver på samme måde.
Hvordan kan hypnose bruges ved eksamensangst?
I hypnose arbejder man ikke kun med at fortælle sig selv, at man skal være rolig.
Man kan arbejde med den oplevelse, der opstår, når du forestiller dig eksamenssituationen, og træne en anden måde at reagere på.
Den automatiske reaktion
- ✓ Hvad sker der i kroppen?
- ✓ Hvad forestiller du dig vil ske?
- ✓ Hvornår begynder uroen?
- ✓ Hvilken forventning aktiverer reaktionen?
Den ønskede respons
- ✓ Mere ro og fokus
- ✓ Bedre adgang til det, du allerede ved
- ✓ En anden forventning til situationen
- ✓ Mental træning af selve eksamensøjeblikket
Vi træner ikke bare “at slappe af”
Målet er ikke nødvendigvis, at du skal føle absolut ingenting. Lidt spænding kan være helt naturligt.
Det interessante er, om du kan stå i situationen med en mere brugbar respons og stadig få adgang til det, du har lært.
At øve eksamen før den sker
En vigtig del af arbejdet kan være at forestille sig den kommende situation på en anden måde.
I stedet for igen og igen at gennemspille et indre scenarie, hvor du går blank eller mister kontrollen, kan du træne en mere hensigtsmæssig respons.
Det kaldes ofte future pacing: at forestille sig en fremtidig situation og mentalt øve den respons, du gerne vil have lettere adgang til.
Eksempel
- ✓ Du går ind i eksamenslokalet
- ✓ Du registrerer spændingen uden at blive overtaget af den
- ✓ Du finder fokus
- ✓ Du hører spørgsmålet
- ✓ Du får adgang til det, du allerede har lært
Hvordan foregår en session?
Før vi arbejder med hypnose, taler vi om, hvordan eksamensangsten viser sig hos dig.
Der er stor forskel på, om problemet fx er frygt for at gå blank, en stærk kropslig reaktion, bekymringer flere uger før eksamen eller noget helt fjerde.
1. Vi finder mønsteret
Hvornår starter reaktionen, hvad udløser den, og hvordan oplever du den?
2. Vi arbejder med responsen
Hypnose kan bruges til at arbejde med fokus, forestilling, forventning og alternative responser.
3. Vi træner den kommende situation
Den nye respons forbindes med den virkelige eksamenssituation gennem mental træning og future pacing.
Hypnose er ikke en erstatning for forberedelse
Hypnose kan ikke lægge pensum ind i hovedet på dig, og den erstatter ikke, at du skal lære stoffet.
Men hvis du faktisk er forberedt og oplever, at nervøsitet eller angst står i vejen for det, du allerede kan, kan det være relevant at arbejde med selve responsen.
Det handler om adgang til det, du allerede kan
For mange er målet ikke at blive en helt anden person, men at kunne gå ind til eksamen med mere fleksibilitet, mere fokus og mindre automatisk alarmberedskab.
Vil du arbejde med eksamensangst?
Jeg tilbyder individuelle hypnosesessioner, hvor arbejdet tager udgangspunkt i din konkrete situation og den eksamen eller præstation, du står overfor.
Hypnose i Aarhus
Læs om individuelle sessioner i Aarhus og se, hvordan du kan kontakte mig om en tid.
Hypnose AarhusHypnose i København
Sessioner i København kommer senere. Når kliniklokationen er på plads, vil du kunne læse mere her.
Kontakt migOfte stillede spørgsmål om eksamensangst og hypnose
Kan hypnose fjerne eksamensangst?
Mennesker reagerer forskelligt, og derfor lover jeg ikke, at én bestemt metode giver samme resultat for alle. Hypnose kan bruges til at arbejde med den reaktion, forventning og forestilling, der er knyttet til eksamenssituationen.
Hvad hvis jeg stadig er nervøs efter hypnose?
Målet behøver ikke være, at al nervøsitet forsvinder. Det kan være mere relevant, at nervøsiteten bliver håndterbar, så du stadig kan tænke, kommunikere og bruge det, du har lært.
Kan jeg stadig høre alt under hypnose?
Ja. De fleste kan høre, forstå og følge med under hypnose. Du er ikke bevidstløs og mister ikke kontrollen.
Hvornår bør jeg booke før en eksamen?
Det kan være en fordel ikke at vente til aftenen før. Jo mere tid der er til at arbejde med responsen og mentalt træne den kommende situation, desto bedre mulighed er der for at bruge det i praksis.
Er eksamensangst det samme som præstationsangst?
De to områder overlapper meget. Eksamensangst er mere specifikt knyttet til eksamenssituationer, mens præstationsangst også kan opstå ved fx præsentationer, scenearbejde, sport eller andre situationer, hvor man føler sig vurderet.
Læs videre
Præstationsangst
Læs om den bredere reaktion, der kan opstå, når du skal præstere foran andre.
Hypnose mod præstationsangst →Hypnose i praksis
Se virkelige eksempler på hypnose, suggestion og ændringer i oplevelse.
Se hypnose i praksis →Hvad er hypnose?
Læs mere om fokus, forventning, forestilling og hypnotiske responser.
Læs: Hvad er hypnose? →Du behøver ikke kunne mere for at reagere bedre
Hvis du allerede har lært stoffet, men oplever, at din reaktion står i vejen, kan det være selve eksamenssituationen og den automatiske respons, der er relevant at arbejde med.